Væggene

I VIGOT-projektet testes en række forskellige opbygninger af vægkonstruktioner til ydervægge. I ARKIV som du finder i menuen, kan du finde information om tidligere opbygninger af vægge og tests. Væggene testes i forhold til deres fugttekniske egenskaber og ydeevne. Testen er en stationær fugttest. Det betyder at væggene påvirkes til et konstant damptryk på 810 Pa, som svarer til et konstant fugttilskud, på den varme side af væggene i forhold til den kolde side, på 6 g/m3. Væggene er designet således, at de kan udføres af tømrer.

Væggene er også udført af tømrerlærlinge.

Væggene testes i forhold til at bestemme deres individuelle fugttekniske egenskaber og robusthed over for fugt.

Væggene er hovedsageligt opbygget af fornybare materialer og materialer, som ikke er knappe eller som kan genanvendes. Hvilket betyder, at de kan neddeles, blødgøres eller vaskes ud og indgå i produktionen af nye byggevarer.

Isoleringen anvendt i væggene, er alle af fornybare, biobaserede materialer fra planter, som kan dyrkes på marker eller i skove i Danmark.

De anvendte byggevarer er ikke dyrket i Danmark, men det kunne de lige så godt være.

De fleste materialer, der anvendes i byggeriet, på nær glas og metal, er hygroskopiske. De indeholder et poresystem, hvis form og størrelse har betydning for, hvordan materialet kan optage og afgive fugt, og hvordan fugt kan transporteres gennem materialet. Poresystemer inddeles ud fra materialestrukturen i 4 grupper:

1. Materialer uden porer, fx glas og metal
2. Materialer med lukkede porer, fx celleglas, EPS og XPS
3. Materialer med sammenhængende poresystem omfatter de mest almindelige byggematerialer, fx træ, tegl, beton og letbeton, og
4. Diskontinuerte materialer, fx grus og mineraluld.

Hygroskopiske materialer optager og afgiver fugt indtil de går i ligevægt med fugtindholdet i luften omkring dem. Sammenhængen mellem materialets fugtindhold og luftens relative fugtighed, RF afhænger af materialetypen, og aflæses på fugtligevægtskurver, sorptionskurver. Kurvernes form kan være meget forskellige inden for samme materialegruppe, det afhænger bl.a. af materialets densitet og porestruktur, men generelt har plantematerialer som træ og træbaserede materialer ved en given RF et højere fugtindhold end fx tegl og beton ved samme RF.

At isoleringen er af plantemateriale betyder, at den er hygroskopisk og bionedbrydelig.

• At isoleringen er hygroskopisk betyder, at den har evnen til at absorbere og tilbageholde fugtighed fra luften omkring den. Materialer, der er hygroskopiske, har en tendens til at tiltrække og binde vandmolekyler. Det kan være en vigtig egenskab i isoleringsmaterialer, da det kan påvirke deres evne til at modstå fugt, der ellers kunne føre til skader som f.eks. skimmelsvamp eller forringelse af isoleringens effektivitet. Nogle materialer er mere hygroskopiske end andre, og derfor kan det være en vigtig faktor at overveje, når man vælger isoleringsmateriale, som skal passe til det specifikke formål og sted i konstruktionen.
• At isoleringen er bionedbrydelig betyder, at den har evnen til at nedbrydes naturligt af mikroorganismer som bakterier, svampe eller enzymer og blive omdannet til naturlige bestanddele. Materialerne kan brydes ned over tid til mindre komponenter, der kan genindføres i miljøet uden at forårsage skadelige virkninger. Den naturlige nedbrydning reducerer mængden af affald og potentielt miljøskadelige materialer. Nedbrydningen sker, hvis den får for meget fugt over for lang tid.

Testen skal vise de forskellige vægges fugttekniske egenskaber og ydeevne, altså om vægopbygningerne er så robuste, fugtteknisk, at de kan anvendes til boligbyggeri, uden at tage skade eller at blive nedbrudt.

Ved testen fremkommer der en kurve som viser temperaturen og den relative luftfugtighed i isoleringsmaterialet lige bag ved vindspærren, for den konstante fugtpåvirkning. Kendes denne kurve, for en vægkonstruktion som opfylder Bygningsreglementets krav til en fugtteknisk tilstrækkelig robust konstruktion, er testen en hurtig eftervisning af væggens fugttekniske egenskaber.

Bygningsreglementets krav, til en fugtteknisk tilstrækkelig robust konstruktion, går på at der ikke må opstå skimmelvækst i vægkonstruktionen anvendt i virkeligheden med et varierende inde- og udeklima, der som bekendt afhænger af årstiden.

Væggene er opbygget efter forskellige principper i forhold til fysikkens love, med følgende parametervariationer:

Væg 2, væg 3 og væg 4 er opbygget med en træfiberplade som tæthedsplan. Tæthedsplanet som udover at være lufttæt også skal være tilstrækkelig dampdiffusionstæt, altså tilstrækkelig tæt over for vandmolekyler, udgøres af en 15 mm OSB 4 plade, med en vanddampdiffusionsmodstand Sd-værdi på 1,5 m svarende til en Z‐værdi på 7,7 GPa s m2/kg. For Væg 2 og væg 3 udgør en 9,5 mm Kompositgipsplade vindspærren, som har en vanddampdiffusionsmodstand, Z-værdi på 0,49 GPa s m²/kg. Væg 4 har en vindspærre af halm med en vanddampmodstandsfaktor, μ værdi på 5 som svarer til en vanddampdiffusionsmodstand, Z-værdi på 0,75 GPa s m²/kg. Desuden er væg 2, væg 3 og væg 4 isoleret med henholdsvis formstykker af græsisolering, løsfyld af træfiberisolering med en densitet på 46 kg/m3 og løsfyld af træfiberisolering med en densitet på 51 kg/m3. Facadebeklædningen er ventileret med udeluft.

• Forholdet i vanddampdiffusionsmodstand mellem vindspærren og tæthedsplanet opfylder 1 til 10, hvilket som håndregel anses for tilstrækkeligt for konstruktioner i fugtbelastningsklasse 3, boliger med ukendt beboersammensætning.
• Testen vil kunne sige noget om fugtniveauet bag en vindspærre afhænger af typen af isoleringsmateriale og om vindspærrens vanddampdiffusionsmodstand, i de lave niveauer, har indflydelse på fugtniveauet for isoleringsmaterialet.

Væg 6, væg 7 og væg 8 er opbygget med en banevare som tæthedsplan. Tæthedsplanet som udover at være lufttæt også skal være tilstrækkelig dampdiffusionstæt, altså tilstrækkelig tæt over for vandmolekyler, udgøres af en 0,25 mm papir dampbremse, med en vanddampdiffusionsmodstand, Z‐værdi på 36,12 GPa s m²/kg. For Væg 6 og væg 8 udgør en 9 mm fibercementplade med en vanddampsdiffusionsmodstand, Z-værdi på 1,7 GPa s m²/kg henholdsvis en træfiberplade med en vanddampsdiffusionsmodstand, Z-værdi på 0,98 GPa s m²/kg, vindspærren. Væg 7 har en vindspærre af brædder med en tækket facade. Desuden er væg 6 isoleret med formstykker af træfiberisolering og væg 7 og væg 8 isoleret med formstykker af hamp. Facadebeklædningen i væg 6 og væg 8 er ventileret med udeluft.

• Forholdet i vanddampdiffusionsmodstand mellem vindspærren og tæthedsplanet opfylder til fulde 1 til 10, hvilket som håndregel anses for tilstrækkeligt for konstruktioner i fugtbelastningsklasse 3, boliger med ukendt beboersammensætning.

Væg 9 og væg 10 bryder med bygningsfysikkens fugttekniske håndregler, både, hvad angår krav til tæthedsplan og forholdet mellem tæthedsplanets og vindspærrens vanddampsdiffusionsmodstand. Væggene er diffusionsåbne. Væg 9 har nogenlunde samme lufttæthed og vanddampsdiffusionsmodstand både for tæthedsplanet og for vindspærren. lufttætheden og vanddampsdiffusionsmodstanden for tæthedsplanet for væg 10 er øget en smule ved af den indvendige overflade er påført et lag kalkpuds, dog med ukendt lufttæthed og ukendt vanddampsdiffusionsmodstand. Facadebeklædningen er ventileret med udeluft.