Væggene

Se de forskellige vægtyper

I VIGOT-projektet testes en række forskellige opbygninger af vægkonstruktioner til ydervægge. Væggene testes i forhold til deres fugttekniske egenskaber og ydeevne. Væggene er designet således, at de kan udføres af tømrer.

Væggene er også udført af tømrerlærlinge.

Væggene testes i forhold til at bestemme deres individuelle fugttekniske egenskaber og robusthed over for fugt.

Væggene er hovedsageligt opbygget af fornybare materialer og materialer, som ikke er knappe eller som kan genanvendes. Hvilket betyder, at de kan neddeles, blødgøres eller vaskes ud og indgå i produktionen af nye byggevarer.

Isoleringen anvendt i væggene, er alle af fornybare, biogene materialer fra planter, som kan dyrkes på marker eller i skove i Danmark.

De anvendte byggevarer er ikke dyrket i Danmark, men det kunne de lige så godt være.

De fleste materialer, der anvendes i byggeriet, på nær glas og metal, er hygroskopiske. De indeholder et poresystem, hvis form og størrelse har betydning for, hvordan materialet kan optage og afgive fugt, og hvordan fugt kan transporteres gennem materialet. Poresystemer inddeles ud fra materialestrukturen i 4 grupper:

  1. Materialer uden porer, fx glas og metal
  2. Materialer med lukkede porer, fx celleglas, EPS og XPS
  3. Materialer med sammenhængende poresystem omfatter de mest almindelige byggematerialer, fx træ, tegl, beton og letbeton, og
  4. Diskontinuerte materialer, fx grus og mineraluld.

Hygroskopiske materialer optager og afgiver fugt indtil de går i ligevægt med fugtindholdet i luften omkring dem. Sammenhængen mellem materialets fugtindhold og luftens relative fugtighed, RF afhænger af materialetypen, og aflæses på fugtligevægtskurver, sorptionskurver. Kurvernes form kan være meget forskellige inden for samme materialegruppe, det afhænger bl.a. af materialets densitet og porestruktur, men generelt har plantematerialer som træ og træbaserede materialer ved en given RF et højere fugtindhold end fx tegl og beton ved samme RF.

At isoleringen er af plantemateriale betyder, at den er hygroskopisk og bionedbrydelig.

  • At isoleringen er hygroskopisk betyder, at den har evnen til at absorbere og tilbageholde fugtighed fra luften omkring den. Materialer, der er hygroskopiske, har en tendens til at tiltrække og binde vandmolekyler. Det kan være en vigtig egenskab i isoleringsmaterialer, da det kan påvirke deres evne til at modstå fugt, der ellers kunne føre til skader som f.eks. skimmelsvamp eller forringelse af isoleringens effektivitet. Nogle materialer er mere hygroskopiske end andre, og derfor kan det være en vigtig faktor at overveje, når man vælger isoleringsmateriale, som skal passe til det specifikke formål og sted i konstruktionen.
  • At isoleringen er bionedbrydelig betyder, at den har evnen til at nedbrydes naturligt af mikroorganismer som bakterier, svampe eller enzymer og blive omdannet til naturlige bestanddele. Materialerne kan brydes ned over tid til mindre komponenter, der kan genindføres i miljøet uden at forårsage skadelige virkninger. Den naturlige nedbrydning reducerer mængden af affald og potentielt miljøskadelige materialer. Nedbrydningen sker, hvis den får for meget fugt.

Testen skal vise de forskellige vægges fugttekniske egenskaber og ydeevne, altså om vægopbygningerne er så robuste, fugtteknisk, at de kan anvendes til boligbyggeri, uden at tage skade eller at blive nedbrudt.

Væggene er opbygget efter forskellige principper i forhold til fysikkens love, med følgende parametervariationer:

Væg 1 og Væg 2 er opbygget på samme måde. Dog har Væg 1 høj densitet for isoleringen, medens Væg 2 har en lav densitet for isoleringen. For Væg 1 og Væg 2 udgør en 35 mm træfiberplade vindspærren, som har en vanddampdiffusionsmodstand svarende til en Z‐værdi på 3,4 GPa s m2/kg. Tæthedsplanet som udover at være lufttæt også skal være tilstrækkelig dampdiffusionstæt, altså tilstrækkelig tæt over for vandmolekyler, udgøres af en 15 mm OSB 4 plade også kaldet Livingboard, med en vanddampdiffusionsmodstand svarende til en Z‐værdi på 7,5 GPa s m2/kg

  • Forholdet i vanddampdiffusionsmodstand mellem vindspærren og tæthedsplanet er hverken 1 til 5 eller 1 til 10, hvilket som håndregel anses for tilstrækkelig for konstruktioner i fugtbelastningsklasse 2 henholdsvis fugtbelastningsklasse 3, boliger med ukendt beboersammensætning.
  • Testen af de to vægge vil kunne sige noget om, om densiteten af isoleringen har indflydelse på, hvor meget fugt isoleringen kan tiltrække og binde som vandmolekyler, og om det er nok. Om densiteten af isoleringen i væggen kan udnyttes i forhold til dens evne til at modstå fugt, der ellers kunne føre til skader som f.eks. skimmelsvamp.

Væg 3 er opbygget efter de samme principper som Væg 1 og Væg 2, dog med en densitet for isoleringen svarende til den anbefalede sætningsfri densitet, hverken høj eller lav. Yderligere udgør en dampbremse af papir med en vanddampdiffusionsmodstand svarende til en Z‐værdi på 36,12 GPa s m2/kg, tæthedsplanet. Tæthedsplanet er trukket 45 mm ind i isoleringen for at give plads til et installationslag.

  • Forholdet i vanddampdiffusionsmodstand mellem vindspærren og tæthedsplanet er 1 til 10, hvilket som håndregel anses for tilstrækkelig for konstruktioner i fugtbelastningsklasse 3, boliger med ukendt beboersammensætning.

Væg 4 er opbygget på samme måde som Væg 3, dog er vindspærren af en 35 mm træfiberplade erstattet af en 9 mm Cembrit, basis (Windstopper) i brandklasse A2-s1-d0, diffusionsåben i klasse 1.

Væg 5 er opbygget på samme måde som Væg 4, dog er vindspærren af en 9 mm Cembrit, basis (Windstopper) erstattet af en 12,5 mm fibergipsplade (Fermacell) med en vanddampdiffusionsmodstand svarende til en Z‐værdi på 0,92 GPa s m2/kg og træfiberisoleringen er erstattet af halmisolering.

Væg 6 bryder med bygningsfysikkens fugttekniske håndregler, både, hvad angår krav til tæthedsplan og forholdet mellem tæthedsplanets og vindspærrens vanddampsdiffusionsmodstand. Væggen er diffusionsåben med en lav vanddampsdiffusionsmodstand både for tæthedsplanet og for vindspærren, samt for materialerne ind i mellem. Tæthedsplanet, som udgøres af den indvendige overflade af lerpuds, har ukendt lufttæthed og lav vanddampsdiffusionsmodstand. Vindspærren, en presset halmfiberplade, er diffusionsåben med en lav vanddampsdiffusionsmodstand, men højere end for tæthedsplanet.