Her kan du se opbygningen af væggene i de tidligere tekstforløb. I alt er 12 forskellige vægopbygninger er tastet og resultaterne kan du finde i arkivet.
I runde et Væggene – testforsøg A blev 6 vægopbygninger testet, og
i runde to Væggene – testforsøg B blev 6 vægopbygninger testet.
Ved Væggene – testforsøg A blev det ikke i tilstrækkelig grad sikret at fugtvandringen i væggen gik fra den indvendige overflade til den udvendige overflade (facaden). Fugt vandrede ind i væggene både fra den indvendige overflade og fra væggenes sider. Det betyder at de fugtmålinger som er foretaget bag vindspærren på den udvendige side af isoleringen, er for høje. De målte fugtniveauer er for høje i forhold til den fugt der vil være i en ydervæg i en bygning hvor tæthedsplanet vil følge den indvendige vægflade. Ligeledes viste det sig at beklædningen foran det ventilerede hulrum mod facaden fugtede op og lukkede til. Det betød at facaden ikke var ventileret. I de tilfælde hvor facadebeklædningen havde en større dampdiffusionsmodstand end vindspærren samlede der sig vand bag beklædningen, fugten kondenserede i hulrummet.
På baggrund af erfaringerne fra Væggene – testforsøg A blev alle vægge i Væggene – testforsøg B lukket for fugttilførsel fra væggenes sider også overside som underside. Samlinger mellem materialer synlige på væggenes sider blev fuget, tapet og derefter malet to gange med vådrumsmembran. Fugtvandringen blev derved sikret at forløbe over væggens tværsnit fra indvendig overflade mod facaden. Yderligere blev ventilationen af det ventilerede hulrum sikret ved at åbne facadebeklædningen ved væggenes underside og overside.
Der gennemføres ikke gentagelser og kvalitetssikring af vægforsøgene i VIGOT. For vægopbygninger som viser sig at opføre sig fugttekniske robust i den udførte testmetode, er dette demonstreret. For de vægopbygninger der ikke viser sig at opføre sig fugttekniske robust i den udførte testmetode, kan dette skyldes fejl i konstruktionsopbygningen eller at vægopbygning er ugunstig.
Analysen af det gennemførte testregimet tager udgangspunkt i at det er den relative luftfugtighed der er kritisk i forhold til risikoen for vækst af skimmel.
For Væggene – testforsøg B viste fugtregimet at alle vægge holdt sig under den relative luftfugtighed, bag vindspærren, der er kritisk i forhold til risikoen for vækst af skimmel. Dog viser væg nr. 3 og væg nr. 4 noget interessant.
Sammenholdes fugtniveauer bag vindspærren med sorptionskurver for træ og beregnes fugtindholdet i træfiberisoleringen, bag vindspærren af halm (væg 4), fås fugtindholdet til 4,8-6,7 kg/m3, hvilket svarer til 10.2-13.4 vægt-% fugt, hvilket i forhold til erfaringer med træ er fugtteknisk uproblematisk. Beregnes tilsvarende fugtindholdet i træfiberisoleringen bag vindgips (væg 3) fås 9-14,5 kg/m3, hvilket svarer til 20.9-29 vægt-% fugt, hvilket i forhold til erfaringer med træ er et højt og kritisk fugtindhold i forhold til vækst af skimmel. Da forsøgene ikke gentages i VIGOT og da vindgips er interessant i forhold til brand bør fugtophobningen bag en vindgips undersøges nærmere. Det skal noteres at samme tendens ses for væg 2 og væg 3, dog mindre for væg 2 isoleret med græsisolering i måtter.
Resultaterne præsenteres på den international konference ICMB25 oktober 2025.
Konstruktionerne vist som væg 3 og væg 4 opfylder de præaccepterede løsninger til brand hvis facadebeklædningen, halmvindspærren og træfiberisoleringen alle mindst har en brandklassifikation på D-s2,d2, hvis den indvendige beklædning er K1 10/D-s2,d2 eller bedre, se Isoleringsmateriale - D-s2, d2 eller bedre | VIGOT. Vindspærren skal have opnået sin klassifikation på et underlag af træfiberisoleringen.
I forhold til at anvende vægopbygningerne i praksis ved vi ikke, om tæthedsplanet kan udføres tilstrækkelig lufttæt og, om vægelementet anvendt i en bygning kan opfylde lufttætningskravet, og krav til lyd angivet i bygningsreglementet.