Hvad er det projektet vil undersøge?
Projektet er et undervisningsprojekt, hvori der også indgår forskning. Formålet er at fremskynde den grønne omstilling i byggeriet ved at udvikle undervisning om fugt i biogene bygningsmaterialer til erhvervsskolernes tømreruddannelse. De lærlinge, der er med i projektet, lærer om biogene materialer og om fugt, og bygger forskellige vægkonstruktioner, hvoraf nogle bygges ind i en HotBox, som Aalborg Universitet ejer, og som vil blive taget i brug i første kvartal 2024. Der indsættes fugtsensorer i vægelementerne, så fugtindhold og fugtniveauet i isoleringsmaterialet bag vindspærren kan følges. Det er meningen, at projektet skal hjælpe lærlingene til at opnå bedre handlekompetencer, således at de senere i deres virke kan blive bedre til at træffe beslutninger om brug af biogene materialer ud fra viden om materialernes egenskaber. Håbet er desuden, at nogle af vægkonstruktionerne ved projektets slutning viser sig at have fugtegenskaber, der tillader, at de kan medtages i teknisk fælleseje såfremt de opfylder øvrige krav også (fx brandkrav).
Hvorfor er der vægkonstruktioner isolerede med træfiberisolering ved en for lav densitet i forhold til producentens anvisninger?
Den lave densitet er medtaget af pædagogiske årsager. Den skal illustrere, hvad der sker, når der isoleres med så lav densitet, at der er risiko for, at der i vinterhalvåret ophobes for meget fugt inde i isoleringen. Denne vægkonstruktion er således medtaget for at vise, hvad der kan ske, hvis man isolerer med for lav densitet. Ligeledes skal elementet være med til at eftervise den nødvendige og tilstrækkelige densitet i relation til isoleringens hygroskopiske egenskaber.
Hvorfor er der vægkonstruktioner isolerede med træfiberisolering ved en for høj densitet i forhold til producentens anvisninger?
Dette er for at opnå data, der kan hjælpe med at forbedre de modeller indenfor bygningsfysik, der på nuværende tidspunkt anvendes til at beregne bl.a. fugttransport i vægge.
Hvorfor er væggene så tykke?
I projektet tilstræbes, at alle vægkonstruktioner har nogenlunde samme U-værdi. Projektet tilstræber at undersøge de fugttekniske forhold i vægge med en U-værdi mellem 0,10 og 0,15 W/m2K. U-værdien er udtryk for, hvor meget varme, der trænger ud gennem 1 m2 af en bygningskonstruktion. Jo lavere U-værdi desto bedre isolerer konstruktionen. Derfor falder U-værdien, hvis isoleringstykkelsen øges. Derfor er nogle af dem ret tykke. Bygningsreglementet stiller krav til bygningsdeles U-værdi, så den samlede konstruktion – ydervæg, tag og gulvkonstruktion – ikke unødigt taber varme. Eksempelvis skal gulvkonstruktioner ved terræn ved ombygninger have en U-værdi på 0,10 W/m2K og ydervægge have en U-værdi på 0,15 W/m2K.
Hvorfor er elementerne 90 cm i bredden når vi i Danmark har max afstande på 60 cm mellem lodrette stolper?
Vægelementernes dimensioner er bestemt af den mulige afstanden mellem stolperne i Aalborg Universitets HotBox, som væggene bygges ind i, med mindst mulig påvirkning fra randbetingelserne. I HotBox'en etableres en fugtbelastning, som svarer til fugtbelastningsklasse 3, hvilket er den højeste fugtbelastning vægkonstruktioner antages at blive udsat for i bygninger anvendt til beboelse.
Hvorfor er der ikke producenter af biogene materialer med i projektet?
Projektet er primært et undervisningsprojekt. De deltagende parter er alle undervisningsinstitutioner, der er ingen producenter med overhovedet. Men så snart HotBox'en er sat i gang med vægelementerne, har vi tænkt at invitere flere forskellige aktører med i en følgegruppe, inkl. producenter af nogle af materialerne.
Hvilken relation har de medvirkende forskere til producenter af byggematerialer?
De deltagende forskere er fra Københavns Universitet og fra Aalborg Universitet. De er alle uafhængige forskere, og har ingen relation til producenter af byggematerialer.