Udgangspunktet for valg af materialer i byggeriet skal baseres på en vurdering af, hvor de enkelte materialer er bedst egnede. I den vurdering vægtes, at materialer er fornybare, indeholder kulstof fra atmosfærens CO2 og kan genanvendes, højt.
Fremtidens byggesten skal derfor i høj grad være baseret på biogene råvare, - materialer og fornybare ressourcer. Årsagen er, at jordens ikke fornybare ressourcer ikke er uendelige og, at atmosfærens indhold af CO2 og andre drivhusgasser skal reduceres og lagres så efterfølgende generationer har de samme vilkår og kan genkende en verden med en biodiversitet som vores.
Skov- og landbrug kan blive de store leverandører af fibre og råmaterialer til byggevareindustrien i fremtiden, og Danmark kan drage nytte af sit potentiale for kulstoflagringen i byggeriet. Potentialet udnyttes ved at substituere med materialer af biogene - og fornybare ressourcer, i videst muligt omfang.
Fordele for skov- og landbrug for at dyrke og levere råvarer til byggeindustrien skal findes i, at dyrkning af biogene råvarer kan reducere landbrugets CO2–udledning:
- ved at fortrænge emissionsintensive aktiviteter, som fx at husdyrbrug, giver deres plads til fiberdyrkning,
- ved at øge binding af kulstof i jorden,
- ved at dyrke råvarerne økologisk fremstår landbruget mere bæredygtig, fordi fiberafgrøder kræver lidt eller ingen gødning, vand og afgrødebeskyttelse, hvilket igen har en positiv effekt på jord- og vandkvaliteten (kvælstofudledningen falder),
- ved at bidrage til biobaserede byggematerialer, medvirker landbruget til en reduceret efterspørgsel på primære abiotiske råvarer, hvilket er en vigtig søjle i omstillingen til en cirkulær økonomi,
- endelig giver dyrkning af biobaserede råvarer landbruget muligheder for at forbedre kvaliteten af naturen og landskabet, og
- det giver landmændene en ny, bæredygtig indtægtsmodel som producent af råvarer til byggematerialeindustrien, mens bygherrer får adgang til tilstrækkelige råvarer.
What’s not to like!